torsdag den 17. januar 2013

Flot comeback sender São Paulo-talenterne i 1/8-finalen

São Paulo viste fin moral i den svære 1/16-finale mod Santa Cruz i Copa São Paulo de Futebol Júnior. "O Tricolor" kom bagud efter en halv times spil, da keeperen Felipe lod sig  overrumple af Wallaces hjørnespark, men São Paulo fik vendt det hele til 2-1 i løbet af 2. halvleg på mål af Tiago og Adelino. Santa Cruz brokkede sig meget over sejrsmålet, idet de hævdede, at Adelino havde begået frispark i en nærkamp med målmanden Watson. Billederne fra kampen tyder mere på en fair duel om bolden, og at Watson efterfølgende lader bolden smutte fra sig på den sjaskvåde bane.
São Paulo møder i sin 1/8-finale Fortaleza, der sendte Botafogo ud af turneringen med cifrene 2-0.
 
Se målene fra São Paulo-Santa Cruz
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar