onsdag den 16. januar 2013

Santos-talenter videre efter goalshow mod Náutico

Santos kvalificerede sig til 1/8-finalen i Copa São Paulo de Futebol Júnior med en sikker 5-1 sejr over Náutico. Holdet fra Recife kom ellers bedst fra start med en heldig scoring af Izaldo, men "O Peixe" (Fisken) fik vendt kampen på mål af Stéfano Yuri, Giva (2), Léo Cittadini og Pedro Castro. En fin opvisning af talenterne fra havnebyen, der må undvære to af de største angrebsprofiler i aldersgruppen. Det drejer sig om den 17-årige Victor Andrade og den et år yngre Gabriel Barbosa alias "Gabigol", som allerede nu er hevet op i seniorsammenhæng for at træne med Neymar & Co.
Santos møder i næste runde Grêmio Osasco, som sendte São Caetano ud af turneringen med cifrene 2-0.
 
Se målene fra Santos-Náutico
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar