søndag den 13. januar 2013

Topscorer Leandro skyder Corinthians til 1/16-finalen

De forsvarende mestre fra Corinthians slog sig videre til 1/16-finalen i Copa São Paulo de Futebol Júnior med en 4-2 sejr over União São João. Topscorer Leandro blev kampens helt store spiller med 3 mål, mens Léo sørgede for det sidste for de ottedobbelte turneringsvindere. Luiz Ricardo og Vitor Hugo nettede for et godt kæmpende União São João, der virkelig bød favoritterne op til dans. Corinthians vinder Gruppe G med 7 points for 3 kampe, mens União São João nu skal håbe på, at 6 points er nok til at slå sig videre som en af de syv bedste toere.
 
Internacional og Grêmio Osasco avancerede begge fra Gruppe W efter resultatet 1-1. Valdívia viste igen prøver på sin fine målnæse ved at bringe Internacional foran direkte på frispark, men Jefferson fik udlignet på et straffespark begåët mod ham selv. Grêmio Osasco og Internacional ender dermed begge på 7 points. Førstnævnte napper 1. pladsen på en bedre målscore, mens Valdívia & Co.  går videre som en af de syv bedste puljetoere.
 
Der er nu sat navnene på 21 ud af de 25 puljevindere. Vi finder frem til de resterende 4 denne søndag, ligesom det store toer-regnskabet også kan afsluttes.
  
Se målene fra Corinthians-União São João

Se målene fra Internacional-Grêmio Osasco

Ingen kommentarer:

Send en kommentar