fredag den 18. januar 2013

Santos på gyngende grund i Copa São Paulo

Santos levede livet farligt i torsdagens 1/8-finale mod Grêmio Osasco i Copa São Paulo de Futebol Júnior. Den ordinære spilletid endte 1-1 efter at Léo Cittadini havde bragt "O Peixe" foran, men et selvmål af Jubal sørgede for at det hele skulle afgøres på straffespark. Her kom Santos for alvor på gyngende grund, da Gustavo Henrique brændte holdets første spark fra pletten. Tingene rettede sig op for favoritterne til allersidst, da Klauber og Jéferson missede de to sidste forsøg for Grêmio Osasco. Santos vandt dermed duellen fra pletten med cifrene 4-3 og kan nu se frem til en kvartfinale mod Audax-SP, der knuste Ferroviária med 7-0 i sin 1/8-finale.

Se målene fra Santos-Grêmio Osasco

Ingen kommentarer:

Send en kommentar