mandag den 21. januar 2013

Bittert exit for São Paulo i Copa São Paulo

Goiás nappede pladsen i semifinalen i Copa São Paulo de Futebol Júnior lige for næsen af favoritterne fra São Paulo. De to mandskaber spillede 2-2 i den ordinære spilletid, men bitterheden må have været stor i São Paulo-lejren, idet Goiás først fik udlignet langt inde i overtiden. I den efterfølgende straffesparkskonkurrence var holdet fra Goiânia stærkest, og med cifrene 5-3 tog de grønne skridtet ind i Top 4 i denne prestigefyldte ungdomseliteturnering. Målene i den ordinære spilletid blev sparket ind af Clayton og Mário Sérgio, mens Luiz Eduardo og midtbaneprofilen João Schimidt kom på tavlen for São Paulo. Goiás' næste udfordring hedder Bahia, der kørte Grêmio af banen til allersidst i sin semifinale.

Se målene fra Goiás-São Paulo
 
og de efterfølgende straffespark
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar