mandag den 7. januar 2013

Drømmemål sikrer Noroeste point i Copa São Paulo

Atlético Mineiro måtte overraskende nøjes med 1-1 i sin åbningskamp mod Noroeste i U/20-turneringen Copa São Paulo de Futebol Júnior. De zebra-stribede lagde ellers godt fra land med en scoring af bomberen Carlos efter 11 minutter, men Nilo fik udlignet på et formidabelt langskud kort før pausen. I 2. halvleg pressede "Galo" (Hanen) hårdt på for at hente de 3 points, men Eduardo i Noroeste-målet reddede godt for sig. Linense fører Gruppe D efter søndagen 5-1 sejr over Rio Preto, mens Atlético og Noroeste deler 2. pladsen. Den næste spillerunde afvikles på onsdag.
 
Copa São Paulo de Futebol Júnior har deltagelse af 100 hold fordelt på 25 puljer. Puljevinderne samt de syv bedste toere går videre til 1/16-finalen.

Se målene fra Atlético Mineiro-Noroeste

Ingen kommentarer:

Send en kommentar