fredag den 18. januar 2013

Palmeiras-talenter videre i Copa São Paulo

Palmeiras kvalificerede sig til kvartfinalen i Copa São Paulo de Futebol Júnior efter torsdagens 2-1 sejr over Velo Clube. De grønne fik en kanonstart med mål af Chico og Diego Souza inden for de første 10 minutter, men en udvisning af stopperen Luiz Gustavo i starten af 2. halvleg komplicerede tingene for favoritterne. Werincon udnyttede overtallet til en reducering med en lille halv time igen, men derefter holdt Palmeiras-forsvaret stand mod det intensiverede pres. Vi fik lidt ekstra drama for pengene til allersidst, da Felipe Jandoso fra Velo Clube og Diego Souza fra Palmeiras fik en tidlig badebillet som følge af to gule kort. Palmeiras møder nu i kvartfinalen de regerende brasilianske U/20-mestre fra Cruzeiro, der banede sig vej til næste runde via en 1-0 sejr over Atibaia.
 
Se målene fra Palmeiras-Velo Clube
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar