onsdag den 23. januar 2013

Ronaldinho tilbage på landsholdet

Den brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari giver comeback til både Ronaldinho og Julio César, når "A Selecão" møder EnglandWembley den 6. februar. Det er Felipãos første landsholdstrup efter han genoptog jobbet efter godt 10 års fravær, og der blev altså plads til et par af de rutinerede herrer. Ronaldinho havde stor succes under netop Scolari ved VM-triumfen i 2002, og kampen mod England vækker helt sikkert gode minder hos Atlético Mineiro-spilleren.  Til gengæld blev der ikke plads til Real Madrids Kaká i denne omgang. Stopperen Dante fra Bayern München får sin første indkaldelse til landsholdet, mens der blev plads til seks spillere fra den hjemlige liga. Udover Ronaldinho er det Arouca, Luís Fabiano, Paulinho, Fred og selvfølgelig Neymar.

Truppen ser således ud:
Målmænd: Diego Alves (Valencia) og Júlio César (QPR)
Backs: Daniel Alves (Barcelona), Felipe Luis (Atletico Madrid) og Adriano (Barcelona)
Stoppere
David Luiz (Chelsea), Leandro Castán (Roma), Dante (Bayern München) og Miranda (Atlético Madrid)
Midtbane: Arouca (Santos), Ramires (Chelsea), Paulinho (Corinthians), Hernanes (Lazio), Lucas (PSG), Oscar (Chelsea) og Ronaldinho Gaúcho (Atlético-MG)
Angribere:  Neymar (Santos), Hulk (Zenit), Luis Fabiano (São Paulo) og Fred (Fluminense)

Se da Ronaldinho tager fusen på Seaman i 2002

Ingen kommentarer:

Send en kommentar