mandag den 14. januar 2013

Dansk landsholdsspiller fik "hatten" i brasiliansk soppebassin

Søndagens venskabskamp mellem Vasco da Gama og Ajax markerede den 35-årige Pedrinhos afsked med professionel fodbold. Pedrinho var med til at vinde seks mesterskaber med klubben fra São Januário, hvor sejren i Copa Libertadores 1998 var toppen af kransekagen. Pedrinho var hverken en spiller i Romário- eller Roberto Dinamite-klassen, men han var en yderst vellidt figur hos Vasco. Hovedpersonen var selv i aktion i en god times tid i et soppebassin af en bane, og Pedrinho fik vist mange prøver på sin fine teknik. Det gik bl.a. ud over Christian Eriksen, der fik "hatten" i starten af 2. halvleg til stor jubel for de 9.662 tilskuere. Resultatet var også med Pedrinho & Co. denne aften. Vasco vandt nemlig testkampen med 1-0 på det mål, som Wendel satte ind i 1. halvleg.

Se målet fra Vasco da Gama-Ajax

Christian Eriksen får "hatten" af Pedrinho
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar