torsdag den 7. august 2014

VM-floppet Fred svarede igen på chikane

Fluminense sikrede sig så godt som adgang til 1/8-finalen i den brasilianske pokalturnering, Copa do Brasil, da ‘O Tricolor’ på fremmed græs besejrede América-RN med 3-0.

Midtbanespilleren Cícero blev kampens store spiller med to scoringer, mens den argentinske playmaker Conca nettede en enkelt gang.

Fred var tilbage i startopstillingen for Fluminense, og selvom hjemmepublikummet chikanerede VM-angriberen under hele kampen, brillerede han med et super oplæg til kampens sidste mål.

De to mandskaber spiller returkamp på Maracanã om en uges tid, hvor América fra Natal skal på en umulig opgave med at hente tre mål på de brasilianske mestre fra 2012.

Der var 3 andre kampe i Copa do Brasil denne onsdag. Palmeiras vandt hjemme over Avaí med 1-0 og er dermed samlet videre til 1/8-finalen, og Corinthians gjorde også arbejdet færdig i udekampen mod Bahia.

Santa Rita og Santa Cruz tog hul på deres opgør i denne 3. runde, og det blev til en hjemmesejr på 3-2 i en underholdende affære.

Se målene fra América-RN - Fluminense

Cícero var Fluminenses store spiller med to scoringer i Natal (Foto: O Globo)

Copa do Brasil, 3. runde:
América-RN -Fluminense  0-3 (returkamp 13/8)
Bahia - Corinthians  1-0 (Corinthians videre med cifrene 3-1)
Palmeiras - Avaí  1-0 (Palmeiras videre med cifrene 3-0)
Santa Rita - Santa Cruz  3-2 (returkamp 13/8)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar