søndag den 17. august 2014

Helikopterdræbt topscorer mindet i Goiânia

Internacional havde topholdets held, da ‘O Colorado’ (De Røde) fik 1-0 med hjem fra lørdagens besøg i Goiás. Gæsterne fik budt på sejrsmålet, da stopperen Pedro Henrique med et kvarter igen sendte bolden ind bag egen keeper.

Begge mandskaber brugte kampen til at hylde angriberen Fernandão, som omkom ved en flystyrt i juni måned. ‘O Eterno Capitão’ (Den evige anfører) spillede 190 kampe for Internacional og nettede 77 gange for ‘O Colorado’, mens Goiás havde glæde af Fernandão over 2 perioder, som resulterede i 110 kampe og en total på 27 scoringer. 

Fernandão blev tidligere på året hyldet af Internacional i forbindelse med en hjemmekamp mod Flamengo. Her var der noget mere gang i sagerne end den omgang fodbold, som de bare 4.256 betalende tilskuere blev vidner til på Serra Dourada i Goiânia (Læs om hyldestkampen på Beira-Rio her).

Internacional er nu oppe på 5 sejre i rap i den brasilianske Serie A, og D’Alessandro & Co. indtager dermed 1. pladsen i rækken, dog skarpt forfulgt af Cruzeiro, som har en kamp til gode. Goiás indkasserede sit tredje nederlag i træk, og 'O Esmeraldino’ (De Smaragdgrønne) ligger nu midt i tabellen på en 10. plads.

Se målene fra Goiás- Internacional

'Vort savn er på størrelse med din historie. Tak Fernandão' (Foto: O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar