mandag den 18. august 2014

Kommende landsholdsangriber afgjorde São Paulo-derby

São Paulo snuser igen til Top 4 efter ‘O Tricolor’ besejrede ærkerivalerne Palmeiras med 2-1 i søndagens Choque-Rei-classico. Forwarden Alan Kardéc blev matchvinder, da han kort før tid passerede en ikke alt for skarp keeper Fábio med et hovedstød.

Palmeiras-målmanden var heller ikke for heldig ved São Paulos første scoring. Fábio kiksede et spark nede i eget straffesparksfelt 8 min. inde i 2. halvleg. Paulo Henrique Ganso opsnappede bolden og lagde derefter den præcise aflevering af sted til Alexandre Pato, som takkede for tilbuddet ved at sende bolden i kassen til 1-0.

Hjemmeholdet, som senere på måneden fylder 100 år fik udlignet et kvarter efter pausen. São Paulo-stopperen Edson Silva havde lappen på et skudforsøg fra Felipe Menezes, og Henrique udnyttede sikkert det efterfølgende straffespark.

Palmeiras var dog ikke haft den bedste sæson, og som det ofte sker for krisehold, så røg det ene point kort til sidst. Matchvinderen Alan Kardec kommer netop fra Palmeiras, men de to parter kunne ikke blive enige om en ny kontrakt. Derfor slog São Paulo til og sikrede sig favoritten til at overtage angribertjansen for det brasilianske landshold.  

'O Verdão’ (De Grønne) dykker med nederlaget ned under nedrykningsstregen, og der skal mærmest magi til for at få troen tilbage hos Palmeiras, som ikke har hentet en eneste sejr i Serie A under den argentinske træner Ricardo Gareca. São Paulo ligger fortsat nummer 5 á point med Fluminense og med 7 points op til duksene fra Cruzeiro.

Se målene fra Palmeiras - São Paulo

Alexandre Pato har endelig fundet målformen i São Paulo (Foto: Lance) 

Søndagens kampe i Serie A:
Botafogo - Fluminense  2-0
Coritiba - Flamengo  0-1
Cruzeiro - Santos  3-0
Figueirense - Atlético-MG  2-2
Grêmio - Criciúma  2-0
Palmeiras - São Paulo  1-2
Sport Recife - Atlético-PR  1-1
Vitória - Chapecoense  0-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar