mandag den 25. august 2014

To piratscoringer sænkede Corinthians-skuden

Grêmio hentede med 2-1 over Corinthians sin anden sejr ud af fire mulige under den tidligere brasilianske landstræner Luíz Felipe Scolari. 

Den argentinske angriber Hernán ‘El Pirata’ Barcos blev matchvinder for hjemmeholdet med to scoringer inden for de første 4 minutter af 2. halvleg.

Den peruvianske landsholdangriber Paolo Guerrero fik reduceret efter godt et kvarter af 2. halvleg, og gæsterne var tæt på det ene point, da Ralf ramte overliggeren.

Kampen fik en dramatisk afslutning, da Paolo Guerrero så direkte rødt efter at have stanget med hjemmeholdets Alan Ruíz. Det var ikke voldsomt, men nok til at trække en udvisning.

Grêmio rykker med sejren op på 7. pladsen i Serie A med 6 points op Corinthians, som er  det første hold i den Top 4, som giver en plads i Copa Libertadores 2015

Se målene fra Grêmio - Corinthians

Hernan Barcos kunne fejre hele to piratscoringer inden for 4 minutter (Foto: O Globo)

Søndagens kampe i Serie A
Atlético-PR - Bahia  0-0
Criciúma - Flamengo  0-2 (Tjek Flamengos danske hjemmeside)
Fluminense - Sport Recife  4-0
Goiás - Cruzeiro  0-1
Grêmio - Corinthians  2-1
São Paulo - Santos  2-1
Vitória - Figueirense  0-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar