fredag den 22. august 2014

Endnu en bét til Scolari på VM-arenaen i Belo Horizonte

Cruzeiro øger sit forspring i toppen af Serie A efter en hjemmesejr på 1-0 over Grêmio. Sejrsmålet faldt bare 5 minutter før tid, da indskiftede Dagoberto headede et indlæg fra Dedé i kassen til stor jubel for størstedelen af de 32.294 betalende tilskuere på Mineirão.

Grêmio var en svær nød at knække for hjemmeholdet, der måtte love for for Fábio i buret. Brasiliens bedste målmand hev i hvert fald 2 sublime redninger ud af ærmet på forsøg fra Duda og Luan. Cruzeiro havde mest spil, men savnede lige den sidste snert i afslutninger, ja, altså lige indtil 5 min. før tid.

Den tidligere brasilianske landstræner Luíz Felipe Scolari var tilbage på den arena, som i juli måned var base for VM-værternes 7-1 nederlaget til Tyskland, og den stolte gaucho må bare konstatere, at Mineirão ikke bliver hans favoritsted.

Cruzeiro topper Serie A med 5 points ned til de nærmeste forfølgere fra Internacional og Corinthians, mens Grêmio ligger midt i tabellen med 7 points op til en Top 4. Vi er nu igennem 16 af de i alt 38 spillerunder, og det ser fornuftigt ud for de forsvarende mestre fra Belo Horizonte. 

Se målet fra Cruzeiro - Grêmio

Scolari tilbage på det stadion, hvor han i juli indkasserede 1-7 til Tyskland (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar