torsdag den 21. august 2014

Snart 100-årig storklub synker helt til bunds i Serie A

Storklubben Palmeiras sank helt til bunds i den brasilianske Serie A efter at ‘O Verdão’ (De Grønne) tabte med 2-1 ude til Sport Recife.

Angriberen Henrique bragte ellers gæsterne foran efter 13 minutters spil, men topscorerens syvende sæsontræffer holdt ikke Palmeiras i teten længe.

Keeperen Fábio boksede bolden i eget net efter 22 minutter, mens Patric bankede den afgørende scoring ind efter 31 minutter.

Palmeiras er nu uden sejr i de sidste 10 kampe i træk, og der er stor risiko for at traditionsklubben den 26. august kommer til at fejre sin 100-års-fødselsdag som bundprop i Serie A.

Men hvis tabellen er et grimt syn for Palmeiras-fansene for tiden, kan de glæde sig over, at der er lidt godt for øjnene på klubbens hjemmeside. Konkurrencen 'Miss Århundrede' er nemlig i fuld gang.

Miss Centenario do Palmeiras

Sport Recife rykkede med sejren op på 6. pladsen i tabellen, og oprykkerne fra Recife har nu blot 3 points op til Top 4.

Se målene fra Sport Recife - Palmeiras

Aline Simony er blandt kandidaterne til Miss Centenario do Palmeiras 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar