mandag den 11. august 2014

Alexandre Pato brillerede i Kakás hjemmebanecomeback

Kaká fik sit længe ventede comeback på Morumbi, da São Paulo tog imod Vitória i den 14. runde af Serie A. Det var dog en anden tidligere milanist, nemlig Alexandre Pato, som stjal billedet for hjemmeholdet. Den ellers hårdt kritiserede angriber leverede to af målene i 3-1 sejren over gæsterne fra Salvador, og 'O Tricolor’ avancerer dermed til 5. pladsen i rækken med 3 points op til Top 4.

Alle scoringerne faldt i kampens 1. halvleg. ‘Anden’ åbnede scoringen efter 16 min, mens angrebsmakkeren Alan Kardec fordoblede føringen efter 31 min. Pato slog til endnu en gang efter 38 min. inden at Kadu fik pyntet på resultatet lige inden halvlegspausen.

I 2. halvleg slap São Paulo trykket på gaspedalen, og Vitória kunne bruge sine kræfter på at minimere skaderne i det, der på et tidspunkt lignede en regulær afklapsning. ‘Løverne’ fra Salvador holder også skindet på næsen i forhold til nedrykningsstregen. Jorginhos mandskab ligger nummer 15 i tabellen med et point ned til den kritiske streg.

 Se målene fra São Paulo - Vitória

Kaká på vej til at fejre en scoring med kampens store spiller Alexandre Pato (Foto: Lance)

Søndagens kampe i Serie A:
Atlético-MG - Palmeiras  2-1
Atlético-PR - Botafogo  2-0
Chapecoense - Figueirense  0-1
Flamengo - Sport Recife  1-0 (Tjek Flamengos danske side)
Internacional - Grêmio  2-0
Santos - Corinthians  0-1
São Paulo - Vitória  3-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar