torsdag den 7. august 2014

Oprykkerne tæt på sejr mod Super Cup-mestrene

Oprykkerne fra Chapecoense og de nykårede Recopa Sulamericana/Super Cup-mestre fra Atlético-MG delte i porten, da de to mandskaber mødtes i en udsat kamp fra den 10. spillerunde. 

Gæsterne havde bolden i 60% af tiden og havde 17 forsøg på kassen mod Chapecoenses 5. Alligevel var det hjemmeholdet, som var tættest på sejren. 

Jaílton bragte Chapecoense foran kort før pausen, og Atlético fik først udlignet i kampens overtid ved Leonardo Silva.

Med resultatet 1-1 rykker Atlético-MG op på 10. pladsen i Serie A med 5 points op til Top 4, mens Chapecoense avancerede hele tre positioner og er nu 12'er i tabellen.

Se målene fra Chapecoense-Atlético-MG

Oprykkerne tæt på at snyde Super Cup-vinderne fra Atlético for point (Foto: O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar