mandag den 10. februar 2014

Scoring af målmandslegenden Ceni ikke nok til point

Der skulle gå hele 7 spillerunder inden at Palmeiras satte points til i dette års Campeonato Paulista. Det skete hjemme på Pacaembu med resultatet 1-1 mod Audax-SP.

Denilson bragte gæsterne foran 7 minutter inde i 2. halvleg, men Mendieta fik udlignet med et lille kvarter igen. Favoritterne havde en kæmpe chance for at afgøre matchen kort før tid, men Alan Kardec måtte se sit straffespark pareret af Audax-keeperen Felipe Alves.

Palmeiras fører sin Gruppe D med hele 6 points ned til de nærmeste forfølgere fra Bragantino, så 'O Verdão' (De Grønne) styrer fortsat med sikker kurs mod kvartfinalerne.

Det er mere end hvad man kan sige om Corinthians, som spillede 1-1 ude mod Mogi Morim. Hjemmeholdets stopper Mirita stjal overskriften med et mål i hver ende samt en udvisning efter et voldsomt overfald mod Emerson Sheik.

Corinthians ligger sidst i Gruppe B med to points op til den 2. plads, som giver adgang til slutspillet. Puljen føres af Botafogo-SP med Ituano som runner-up.

Målmandslegenden Rogério Ceni scorede sit mål nummer 114, da São Paulo var på besøg hos Ponte Preta. Scoringen var dog ikke nok til at forhindre et nederlag på 2-1. Silvinho og Alemão afgjorde sagerne for holdet fra Campinas.

São Paulo beholder trods nederlaget 1. pladsen i Gruppe A med tre points ned til Penapolense. Der resterer endnu otte runder af grundspillet. og Corinthians er den eneste af de fire giganter i turneringen, som ikke fører sin pulje.

Søndagens kampe i Campeonato Paulista:
Mogi Mirim - Corinthians  1-1
Palmeiras - Audax-SP  1-1
Ponte Preta - São Paulo  2-1
Portuguesa - Linense  4-0


Se målene fra Palmeiras - Audax-SP


Se målene fra Ponte Preta - São Paulo

Mål nummer 114 fra målmandslegenden Ceni var ikke nok til point (Foto: O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar