torsdag den 6. februar 2014

Palmeiras topper mens Corinthians flopper

Krisen i Corinthians eskalerede yderligere, da 'O Timão' (Det Store Hold) hjemme på Pacaembu tabte med 2-0 i den 6. runde af Campeonato Paulista. Dermed fik verdensmestrene smæk for fjerde kamp i træk, og det er ikke noget, som man har oplevet siden 2007, hvor storklubben måtte en tur ud af landets bedste fodboldrække.

'O Timão' satte gæsterne i gang med et selvmål af Felipe efter 26 minutters spil, og Tássio gjorde ondt værre med 6 minutter til pausen, da Bragatino-angriberen sendte bolden ind bag Walter efter forinden at have spillet bande med både overligger og opstander.

Corinthians fik til trods for hjemmebanen ikke megen hjælp fra tribunerne. De organiserede fangrupper havde organiseret en 'sid-ned-og-ti-stille'-aktion, og da der var nogle tilskuere, som ikke fulgte ordrer, kom det såmen til tumult på lægterne.

Nederlaget betyder, at Corinthians fortsat ligger næstsidst i sin Gruppe B med sølle 6 points for 6 kampe. Botafogo-SP og Audax-SP ligger foreløbigt på de to øverste pladser, som efter grundspillet belønnes med en plads i slutspillet. Der er nu ikke længere op end at favoritterne kan hentes det forsømte i de sidste 9 spillerunder.

Palmeiras kunne fejre sin sjette sejr ud af seks mulige efter onsdagens besøg hos XV de Piracicaba. Indskiftede França blev matchvinder med sin scoring til 2-1 med bare 6 minutter igen af matchen. Alan Kardec sørgede for gæsternes første mål, da lejesvenden fra Benfica udnyttede et straffespark, men Jonathan Café fik bragt balance i regnskabet efter en god halv times spil.

XV de Piracicaba havde nu fortjent i hvert fald det ene point, men Palmeiras-keeperen Fernando Prass præsterede små mirakler i gæsternes bur. Favoritterne sparede sin absolutte stjerne Valdívia til aftenens opgør, men den chilenske landsholdsspiller skulle være klar til søndagens kamp mod Audax-SP. Palmeiras er det eneste hold i Campeonato Paulista med maksimumpoint, og de fører selvfølgelig sin Gruppe D med et stort hul ned til Bragantino og Rio Claro på de næste pladser.

Denne 6. spillerunde afsluttes i dag torsdag med tre kampe. Vi skal bl.a. have Santos i aktion mod Linense, mens São Paulo tager imod Paulista. Den sidste kamp kan ses live på dansk TV. Det kræver bare at man tuner ind på Kanal Sport kl. 22.25.

Onsdagens kampe i Campeonato Paulista:
Atlético Sorocaba - Portuguesa  1-3
Comercial - Ponte Preta  0-1
Corinthians - Bragantino  0-2
XV de Piracicaba - Palmeiras  1-2

Se målene fra Corinthians - Bragantino

Det er ikke sjovt at være Paulo Guerrero for tiden (Foto: O Globo) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar