onsdag den 12. februar 2014

Kickstart af Botafogo i Copa Libertadores

Botafogo fik en flot start på gruppespillet i Copa Libertadores, da de zebrastribede besejrede argentinske San Lorenzo med 2-0 hjemme foran mere end 32.000 tilskuere på Maracanã.

'Tanken' Ferreyra bragte med Botafogo foran efter 29 minutters spil, da han fulgte op på et skud fra Jorge Wagner, mens angrebsmakkeren Wallyson fordoblede føringen 7 minutter inde i 2. halvleg.

Botafogo har varet ude af det fine selskab i 17 år, og Rio-klubben kunne ikke have ønsket sig et bedre comeback med elimineringen af Deportivo Quito i kvalifikationskampene, og nu en sejr over stærke San Lorenzo, som sluttede 2013 af med at vinde halvårsmesterskabet i Argentina.

Rio-klubbens næste kamp i Sydamerikas fornemste klubturnering finder sted om 2 uger, hvor man møder Unión Españhola i den chilenske hovedstad Santiago.

Se målene fra Botafogo - San Lorenzo

Wallyson fejrer sin fjerde scoring i Copa Libertadores (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar