onsdag den 11. december 2013

Ulovlig spiller kan redde Fluminense i Serie A

Fluminense smagte i søndags øksen, da 'O Tricolor' trods en 2-1 sejr ude over Bahia alligevel sluttede under nedrykningsstregen i Serie A. Nu kan Rio-klubben måske få en hjælpende hånd fra juridiske side, som betyder, at Fluminense får fornyet sit abonnement i Brasiliens bedste fodbold.

En af konkurrenterne i ligaen, Portuguesa er nemlig blevet fanget i at bruge Héverton ulovligt i 0-0 matchen mod Grêmio. Héverton blev udvist i den 3. sidste spillerunde, hvorefter han sad automatisk over i den næste kamp mod Ponte Preta. Humlen ligger i at midtbanespilleren fik tildelt to spilledages karantæne, og derfor var det ulovligt, da Héverton blev indskiftet i årets sidste kamp, hvor Portuguesa spillede 0-0 mod Grêmio.

Straffen for at bruge en ulovlig spiller er 3 minuspoints og tab af eventuelle points fra den kamp, hvor den ulovlige spiller er brugt. I Portuguesas tilfælde vil det betyde at klubben fratrækkes 4 points (3+1), og den regulerede score vil betyde, at man havner under nedrykningsstregen.

Spilleren Héverton er selv overrasket over hele miseren, idet han var sikker på, at dommen kun lød på det normale, dvs. en spilledags karantæne. Portuguesa anfægter også, at man ikke havde fået besked fra fodboldforbundet om at der var dobbelt-op på straffen, og dermed handlede i god tro, da Héverton blev sendt på Héverton

Det er ikke kun Portuguesa, som har trådt i spinaten. Flamengo havnede lidt i samme gryde, da pokalmestrene brugte den karantæneramte André Santos i lørdagens 1-1 kamp mod Cruzeiro. Den tidligere landsholdsspiller havde fået overført en spilledag i straffeboksen fra pokalturneringen til Serie A, men det var gået klubbens næse forbi.

En straf her vil også betyde 4 minuspoints til Flamengo, men den vil kun få kosmetisk betydning med et fald fra nummer 11 til 16 i tabellen. De rød-sorte vil dermed lande lige over nedrykningsstregen med Portuguesa, Vasco, Ponte Preta og Náutico under sig. 

Det bliver sportsdomstolen STJD, som får det sidste ord i sagen. STJD skal ganske enkelt vurdere om Portuguesa fra fået besked om den ekstra karantænedag til Héverton. Lyser lampen grønt her, bør hammeren falde over Portuguesa, som dermed må overlade sin plads i Serie A til Fluminense.

En indskiftning af Héverton kan redde Fluminense (Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar