mandag den 3. november 2014

Skænderi og skubberi i nedrykningsdrama

Palmeiras fik slået nedrykningsspøgelset lidt på afstand, da ‘O Verdão’ (De Grønne) på fremmed græs besejrede Bahia med 1-0.

Mazinho satte den afgørende træffer ind 35 minutter inde i 1. halvleg efter et bandespil med den chilenske playmaker Valdívia.

Kampen sluttede af med skænderi og skubberier på banen og i selve spillertunnelen. Det hele skulle angiveligt være startet med provokationer fra Wesley, som i sejrens stund havde haft en lidt for høj cigarføring efter hjemmeholdets smag

Palmeiras rykker op 13. pladsen med en buffer på 5 points ned til nedrykningsstregen. Det ser til gengæld sort ud for Bahia, som er næstsidst med 3 points op til den stiblede linje.

Se målet fra Bahia - Palmeiras

Søndagens kampe i Serie A:
Atlético-PR - Atlético-MG  1 - 0
Bahia - Palmeiras  0 - 1
Criciúma - São Paulo  1 - 2
Cruzeiro - Botafogo  2 - 1
Flamengo - Chapecoense  3 - 0 (Tjek Flamengos danske side)
Santos - Internacional  1 - 2
Sport Recife - Figueirense  1 - 0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar