mandag den 10. november 2014

Cruzeiro i problemer mod bundproppen

Cruzeiro holder kursen mod sit andet brasilianske mesterskab i træk, da "A Raposa" (Ræven) hjemme på Mineirão besejrede bundproppen Criciúma med 3-1, men sejren kom ikke i hus uden problemer.

Faktisk var det gæsterne, som tog teten ved en lynscoring af stortalentet Lucca, og det varede en lille times tid inden at Cruzeiro fik udlignet. Det var holdets topscorer Marcelo Moreno, som med sin 14. sæsonscoring bragte balance i regnskabet.

Den brasilianske landsholdsspiller Ricardo Goulart bragte hjemmeholdet foran 18 minutter inde i 2. halvleg, og Willian, helten fra pokalkampene mod Santos, satte den sidste scoring ind kort før tid.

Cruzeiro holder med sejren 1. pladsen i Serie A med hele 5 points at tære på i de sidste 5 spillerunder. Criciúma ligger fortsat sidst, og der er nu hele 6 points til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Se målene fra Cruzeiro - Criciúma

Marceo Moreno kom ind og satte Cruzeiro på tavlen (Foto: O Globo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar