mandag den 24. november 2014

Corinthians stærkest i duel om Libertadores-plads

Corinthians sikrede sig med al sandsynlighed en plads i Copa Libertadores efter søndagens 1-0 sejr over Grêmio hjemme på Arena de Itaquera. Holdets peruvianske landsholdsangriber Paolo Guerrero slog til med kampens eneste scoring med mindre end 10 minutter til slutfløjtet.

"O Timão" (Det  Store Hold) bevarer dermed sin 3. plads i Serie A, hvorfra de fire bedste kvalificerer sig til Sydamerikas fornemste klubturnering. Der er 5 points at tære på i forhold til Atlético-MG på 5. pladsen, men "O Galo" (Hanen) får med al sandsynlighed en plads i Libertadores via pokalturneringen.

Grêmio får med nederlaget svært med at opfylde målsætningen om Top 4. Scolaris tropper har ganske vist kun 3 points op til Internacional, men ærkerivalerne har en fordel i at have flest sejre, såfremt de to klubber skulle slutte a point. Og der er kun 6 points at spille om...

Fluminense er en anden storklub, som med stor sikkerhed må vinke farvel til deltagelse i Copa Libertadores 2015. Fred & Co. fik kun 2-2 med hjem fra Sport Recife, og "O Tricolor" er dermed sat med 5 points i spillet om de attraktive pladser.


Se målet fra Corinthians - Grêmio

Paolo Guerrero med endnu en vigtig scoring for Corinthaisn (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar