Storklubben Botafogo har det ene ben i Serie B efter at Rio-klubben tabte søndagens nedrykningsslag med 2-0 til Chapecoense. Afgørelsen faldt i løbet af de første 20 minutter af 2. halvleg, hvor angriberen Leandro passerede den brasilianske landsholdskeeper Jefferson to gange.
Det var Botafogos femte nederlag i træk, og de zebrastribede skal nu bruge et mirakel for at overleve i landets bedste række. Der er 6 points op til nedrykningsstregen og med bare to runder igen er livlinen tyndere end en sytråd.
Det ser til gengæld positiv ud for Chapecoense, som har hentet 6 points i de to sidste runder, og afstanden ned til stregen er nu på 3 points. De sidste to modstandere er de brasilianske mestre fra Cruzeiro samt Goiás, som ikke har noget at spille for.
Se målene fra Chapecoense - Botafogo
Landsholdskeeperen Jefferson får svært ved at redde Botafogo fra Serie B (Foto: Lance)
Søndagens kampe i Serie A:
Chapecoense - Botafogo 2 - 0
Corinthians - Grêmio 1 - 0
Coritiba - Palmeiras 2 - 0
Cruzeiro - Goiás 2 - 1
Figueirense - Vitória 2 - 0
Flamengo - Criciúma 1 - 1 (Tjek Flamengos danske hjemmeside)
Santos - São Paulo 0 - 1
Sport Recife - Fluminense 2 - 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar