mandag den 29. september 2014

Landsholdangriberen Tardelli tryllede igen for Atlético

Atlético-MG holder fast i sin gode serie af resultater efter søndagens 2-0 sejr over Vitória. De 20.877 betalende tilskuere på Arena Independência måtte dog vente på den forløsende scoring indtil 5 minutter før tid, og selvfølgelig var det landsholdsangriberen Diego Tardelli, som prikkede hul på gæsterne.

Del Piero-klonen Guilherme lukkede endegyldigt kampen i overtiden efter et fint oplæg af indskiftede Dodô. ‘O Galo’ (Hanen) har på det seneste givet spilletid til nogle af U21-talenterne, såsom Dodô, Eduardo og Carlos, og det har været succesfuldt. 

Atlético-MG er nu oppe på fire sejre i træk, og de zebrastribede fra Belo Horizonte holder sin plads i Top 4. Vitória indkasserede sit andet nederlag i rap, og ‘Løverne’ fra Salvador er fortsat nede under nedrykningsstregen efter 25 spillerunder.

Se målene fra Atlético-MG - Vitória

Landsholdsangriberen Diego Tardelli er nøglefiguren hos Atlético-MG (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar