fredag den 19. september 2014

To scoringer af 'del Piero'-klon for Atlético-MG

Atlético-MG hænger på i kampen om Top 4-placeringerne efter at ‘O Galo’ (Hanen) hentede en 3-2 sejr ude over Goiás.

Gæsterne kunne gå til pausen oppe med hele 3-0 på to mål af 'del Piero'-klonen Guilherme og et enkelt af U20-landsholdsangriberen Carlos 'Bronson', men Goiás var alligevel tæt på at indhente det forsømte efter pausen.

Den talentfulde angriber Erik fik reduceret med et kvarter igen, og stopperen Jackson fik pyntet på resultatet i overtiden

Atlético-MG rykker med sejren op på 7. pladsen i Serie A med 3 points op til Copa Libertadores-zonen, mens Goiás ligger 12‘er med 5 points ned til nedrykningsstregen.

Der var også kamp på Arena Grêmio denne aften. Det blev imidlertid en målløs affære mellem hjemmeholdet og Santos.

Grêmio har kun et enkelt point op til Top 4, mens Santos på 10. pladsen har hele 7 points op til det forjættede land.

Robinho & Co. skal virkelig oppe sig i de sidste 16 runder, hvis de skal kvalificere sig til Sydamerikas svar på Champions League. 

Se målene fra Goiás - Atlético-MG

Guilherme (nr. 2 fra venstre) kan fejre sine to første mål i Serie A i år (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar