søndag den 21. september 2014

Internacional holder kurs mod Copa Libertadores

Internacional indkasserede tre vigtige points i Top 4-striden, da ‘O Colorado’ (De Røde) på fremmed græs besejrede Atlético-PR med 1-0. Indskiftede Rafael Moura blev matchvinder, da han små 10 minutter før tid styrede et blanding af et skud og en aflevering fra Valdivia ind bag Weverton i hjemmeholdets bur.

Internacional konsoliderede dermed sin 3. plads i Serie A. Mesterskabschancen er nok forspildt med hele 8 points op til duksene fra Cruzeiro, så Abel Bragas udvalgte skal gå stenhårdt efter en kvalifikation til Copa Libertadores via en plads i Top 4.

Atlético-PR er nede som nummer 11 med 9 points op til de attraktive placeringer. ‘O Furação’ (Orkanen) må beregne sig på en mellemsæson, hvor man på plussiden kan konstatere, at man har giver masser af kamptid til hjemmeavlede spillere.

Se målet fra Atlético-PR - Internacional

Rafael Moura kom endeligt på tavlen efter 9 målløse kampe i træk (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar