torsdag den 18. september 2014

9 fatale minutter for Fluminense

Fluminense fik endnu en gang understreget sin manglende stabilitet, da ‘O Tricolor’ var på besøg hos bundproppen Vitória denne onsdag.

Cícero bragte favoritterne foran efter 18 minutter, men hjemmeholdet fik midt i 2. halvleg vendt kampen i løbet af 9 minutter på mål af Dinei, William Henrique og Vinicius. 

Dermed mistede Fred & Co. en gylden mulighed for at rykke op i Top 4. Rio-holdet ligger 5‘er i tabellen med et point op til Corinthians, der dog har en kamp til gode.

Vitória slipper trods sejren ikke rollen som agterlanterne i Serie A, men ‘Løverne’ fra Salvador har nu kun 2 points op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Se målene fra Vitória - Fluminense

Fred og Fluminense røg på halen ude mod bundproppen Vitória (Foto: Lance)

Onsdagens kampe i Serie A:
Botafogo - Bahia  2-3
Coritiba - São Paulo  3-1
Cruzeiro - Atlético-PR  2-0
Figueirense - Criciúma  1-1
Palmeiras - Flamengo  2-2
Sport Recife - Internacional  0-0
Vitória - Fluminense  3-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar