søndag den 14. september 2014

Robinho viser fornem sparketeknik i Brasilien

Talentfabrikken Santos høstede med 2-1 over Coritiba sin anden sejr ud af tre mulige under den nye træner Enderson Moreira. Lucas Lima åbnede scoringen efter 13 minutter på et flot langskud, og Robinho fordoblede føringen med 7 minutter til pausen med et elegant chip hen over gæsternes keeper Vanderlei.

Coritiba fik reduceret med tre minutter til slutfløjtet, men nærmere kom gæsterne ikke det ene point denne lørdag. Santos avancerer til 9. pladsen i Serie A med 6 points op til Top 4, mens Coritiba fortsat må tilbringe en weekend under nedrykningsstregen

Se målene fra Santos - Coritiba

Robinho var tilbage i Santos efter landskampene med Brasilien (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar