torsdag den 25. september 2014

Cruzeiro øger forspringet i mesterskabskampen

Cruzeiro udbyggede føringen i Serie A, da ‘A Raposa’ (Ræven) på fremmed græs besejrede Coritiba med 2-1. Marcelo Oliveiras mandskab fik dermed hurtigt rejst sig efter søndagens nederlag på 2-3 til Atlético-MG i Clássico Mineiro.

Rækkens topscorer Marcelo Moreno og Éverton Ribeiro sørgede for at Cruzeiro kunne gå til pausen oppe med 2-0, mens indskiftede Martinuccio fik pyntet på resultatet med en halv time igen af matchen på Couto Pereira.

Cruzeiro topper Serie A med 8 points ned til de nærmeste forfølgere fra Internacional. São Paulo tabte to points mod Flamengo, og Kaká & Co. må derfor se rollen som førsteudfordrer gå til “De Røde’ fra Porto Alegre.

Coritiba er nu nede som nummer 18 ud af de 20 hold, men Alex & Co. har kun ét point op til Vitória, som er det første hold på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Se målene fra Coritiba - Cruzeiro

Topscorer Marcelo Moreno har nu scoret 12 kasser i 24 runder (Foto: Lance)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar