mandag den 10. september 2012

Ronaldinho & Co ruskede Palmeiras' pokalmestre

Titelaspiranterne fra Atlético Mineiro kom tilbage på vinderkurs, da Ronaldinho & Co. hjemme på et næsten fuldsat Arena Independência besejrede pokalmestrene fra Palmeiras med 3-0. Den lynhurtige offensivspiller Bernard lavede sit helt eget show i 2. halvleg med 2 kasser, men det var stopperen Leonardo Silva, der slog hul på gæsterne fra São Paulo lige efter pausen. Palmeiras havde forsvaret sig godt over for hjemmeholdets små angribere (lange var savnet), og der skulle således et hjørnespark fra Ronaldinho til for at nedbryde gæsternes defensiv. Palmeiras havde også sine tilbud, men Victor er for tiden ligaens klart bedste målmand. Det er et godt køb, som "Galo" foretog sig i Grêmio. Atlético ligger fortsat 2'er i Serie A med 2 points op til duksen Fluminense, men "Galo" har dog en kamp i hånden i forhold til konkurrenterne. Palmeiras holder til under nedrykningsstregen, og "O Verdão" har hele 5 points op til redningen.

Cruzeiro fik sit 2. nederlag i træk, da Sport Recife sendte "Raposa" tilbage til Belo Horizonte med et 2-1 nederlag i bagagen, Gæsterne tog ellers føringen ved Wallyson, men Rithely og Gilberto fik vendt kampen til glæde for de 13.562 betalende tilskuere på Ilha do Retiro i Recife. Cruzeiro ligger nede som nr. 8 med 5 points op til Top 4, mens Sport i den kedelige ende af tabellen fik skabt kontakt med holdene over nedrykningsstregen.

Se målene fra Atlético Mineiro-Palmeiras

Se målene fra Sport Recife-Cruzeiro

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Portuguesa  1-1
Atlético Mineiro-Palmeiras  3-0
Botafogo-Náutico  3-1
Internacional-Fluminense  0-1
Santos-São Paulo  0-0
Sport Recife-Cruzeiro  2-1
Vasco da Gama- Bahia  0-4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar