torsdag den 27. september 2012

Flamengo fik sin søde hævn over Ronaldinho

Ronaldinho med modtaget af en kæmpe pibekoncert af de små 40.000 tilskuere, da R49 entrerede på sin gamle hjemmebane iført Atlético Mineiros kamptrøje. Pifterierne forfulgte Ronaldinho gennem hele kampen, og den tidligere Flamengo-spiller lod sig påvirke af behandlingen. R49 leverede en bleg indsats til tilskuernes store glæde, og smilene blev endnu større, da det lykkedes de rød-sorte at stikke en kæp i Atléticos mesterskabsdrømme. Flamengo vandt nemlig kampen med 2-1 på mål af Vágner Love samt den tidligere portugisiske landsholdsspiller Liedson, som tog rollen som matchvinder for anden kamp i træk. var tilbage på toppen for gæsterne, og den lange angriber sørgede for gæsternes enlige træffer. Atlético Mineiro taber med nederlaget et stort skridt i forhold til topholdet Fluminense. "O Galo" (Hanen) har nu 4 points op til 1. pladsen, og træner Cuca må desuden forvente en længere karantæne til anføreren Réver. Stopperen så direkte rødt efter at have svinget albuen i en nærkamp mod González. Det så ikke kønt ud. Flamengo avancerede med sejren hele 6 positioner, og Doríval Júniors mandskab har på. 10. pladsen nu 7 points ned til nedrykningsstregen.

Se målene fra Flamengo-Atlético Mineiro

Resultat af onsdagens kamp:
Flamengo-Atlético Mineiro  2-1 (udsat fra den 14. spillerunde)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar