søndag den 2. september 2012

Alecsandro og Tenorio retter Vasco-skuden op

Vasco da Gama fik rettet skuden op med en 2-0 sejr over Portuguesa. Topscorer Alecsandro og Tenorio slog til med et mål i hver halvleg, og angrebsduoen fik dermed sat en stopper for den dårlige stime med 3 nederlag i træk. Arbejdsvilkårene blev lidt lettere, da gæsternes stopper Valdomiro så direkte rødt kort før pausen, og så gjorde det mindre, at hjemmeholdets Pipico med godt 10 minutter igen måtte samme vej. Vasco beholder med sejren 4. pladsen i Serie A, og Rio-holdet haler et par points ind på Grêmio, der med en mand i undertal, klarede 0-0 i udekampen mod Palmeiras. Oprykkerne fra Portuguesa med Dida på kassen ligger nr. 13 i tabellen med 8 points ned til nedrykningsstregen.

Se målene fra Vacso da Gama-Portuguesa
 
Resultater af lørdagens kampe:
Figueirense-Fluminense 2-2
Palmeiras-Grêmio 0-0
Vasco da Gama-Portuguesa 2-0
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar