lørdag den 29. september 2012

Alex Alves-akrobatik sikrer flot sejr til Paraná

Der faldt et enkelt "golaço" i den brasilianske Serie B denne fredag, da Alex Alves på flotteste vis sikrede sit Paraná en 2-1 sejr over oprykningskandidaterne fra São Caetano. Stopperen leverede en smuk gang fodboldakrobatik, da han med 10 minutter til pausen saksesparkede sejrsmålet ind for hjemmeholdet. Med sejren fik Paraná skabt lidt luft til nedrykningsstregen, mens São Caetano kan risikere at ryge ud af den Top 4, som giver kvalifikation til spil i Serie A 2013.

I øjeblikket ligger Vitória, Criciúma og Goiás på de 3 øverste pladser, mens São Caetano presses hårdt bagfra af Joinville og Atlético Paranaense. Atlético-PR kan faktisk vippe São Caetano af pinden, såfremt man vinder lørdagens kamp mod Bragantino. Når lørdagens kampe er spillet, resterer der 11 runder af den næstbedste række.
 
Se Alex Alves´ flotte scoring for Paraná
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar