søndag den 5. august 2012

Ygor tog pokalmestrenes skalp

Internacional kan overnatte i Top 4 efter lørdagens 1-0 sejr over pokalmestrene fra Palmeiras. Midtbanespilleren Ygor blev matchvinder, da han godt 10 minutter før pausen pandede bolden ind bag Bruno i hjemmeholdets bur. "O Colorado" (De Røde) var tæt på dobbelt-op inden pausen, men
Arturs selvmål blev underkendt for offside. Begge mandskaber var noget afbudsramt til lørdagens opgør. Palmeiras havde hele 7 spillere ude, mens Internacional kunne "nøjes" med 6, heriblandt angriberen Leandro Damião, der brillerede med 2 olympiske mål i Brasiliens 3-2 sejr over Honduras. Internacional har med sejren 6 points op til duksen Atlético Mineiro, mens Palmeiras holder til under nedrykningsstregen med kun 2 sejre i 14 kampe.

Oprykkerne fra Portuguesa vandt fortjent 2-0 over gæsterne fra Figueirense. Bruno Miniro og Ananias slog begge til efter pausen, og i den anden ende fik Dida ved et enkelt tilfælde vist, at han stadig har hænderne skruet godt på. Kriseramte Figueirense gjorde det heller ikke lettere for sig selv, da venstre backen Guilherme Santos med 20 minutter igen så direkte rødt efter en alt for voldsom tackling. Portuguesa kravlede med sejren op på en foreløbig 11. plads, mens Figueirense fortsat ligger sidst ud af de 20 hold.

Se målet fra Palmeiras-Internacional

Se målene fra Portuguesa-Figueirense
 
Resultater af lørdagens kampe:
Atlético Goianiense-Botafogo 1-2
Flamengo-Atlético Mineiro udsat
Palmeiras-Internacional 0-1
Portuguesa-Figueirense 2-0
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar