mandag den 20. august 2012

Vágner Love sænkede Vasco i Rio-classico

Vágner Love scorede kampens eneste mål, da Flamengo hjemme foran 15.459 betalende tilskuere besejrede ærkerivalerne fra Vasco da Gama med 1-0. Sejrsmålet faldt lige inden pausen, da venstrebacken Ramon med fortid i netop Vasco trykkede af udefra. Keeperen Fernando Prass efterlod en retur, som Vágner Love var over som en panter. Vágner Love er nu oppe på scoringer i Serie A, og angriberen deler 1. pladsen på toscorerlisten med Fred fra Fluminense. I den samlede stilling avancerer Flamengo til 9. pladsen. Vasco er trods nederlaget fortsat i Top 3, men afstanden til toppen er øget, og bagfra presser Grêmio nu godt på.

Grêmio havde lokket godt 30.509 tilskuere ind på Olímpico i Porto Alegre, og det veloplagte hjemmehold bød sit publim på en sejr på 4-0 over bundproppen Figueirense. Marcelo Moreno var flyvende i søndagens kamp og fungerede som fodermester ved 3 af scoringer. Det var Elano, Leandro (2) og André Lima, der fik sine navne på måltavlen. Grêmio ligger 4'er i tabellen med 8 points op til duksen Atlético Mineiro.

Udover Vascos nederlag kunne Grêmio også glæde sig over, at ærkerivalerne fra Internacional tabte 2 points mod Portuguesa. Debutanten Juan bragte ellers Internacional foran med et kvarter igen, men hjemmeholdet fik svaret igen ved Marcelo Cordeiro. Internacional bevarer 5. pladsen, mens Portuguesa må ned som nummer 13.

Se målet fra Flamengo-Vasco da Gama

Se målene fra Grêmio-Figueirense

Se målene fra Portuguesa-Internacional

Resultater af søndagens kampe:
Atlético Goianiense-Palmeiras 2-1
Atlético Mineiro-Botafogo 3-2
Coritiba-Cruzeiro 4-0
Flamengo-Vasco da Gama 1-0
Grêmio-Figueirense 4-0
Portuguesa-Internacional 1-1
Santos-Corinthians 3-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar