fredag den 17. august 2012

Målrig remis mellem Vasco og Coritiba

Vasco da Gama tabte 2 vigtige points i topstriden, da Rio-holdet hjemme på São Januário spillede 2-2 mod Coritiba. Det så særdeles lovende ud, da Wendel med 3 minutter igen sparkede Vasco2-1, men Everton Ribeiro fik udlignet for Coritiba i kampens sidste minut. Gæsternes Júnior Urso åbnede scoringen midt i 1. halvleg efter et effektivt kontraløb, men det blåklædte hjemmehold fik udlignet lige efter pausen ved rutinerede Felipe. Vasco får ikke lang tid til at ærgre sig over resultatet, fordi på søndag venter det store brag mod ærkerivalerne fra Flamengo.
Vasco ligger fortsat 3'er i Serie A med 4 points op til duksen Atlético Mineiro. Det var i det hele taget en skidt spillerunde for topholdene. Atlético, Fluminense og Vasco spillede alle uafgjort, mens rækkens nr. 4 og 5, Grêmio og Internacional måtte gå fra banen uden point. I den anden ende af tabellen fik Coritiba med det ene point netop hevet sig op over nedrykningsstregen.

Se målene fra Vasco da Gama-Coritiba

Resultater af torsdagens kampe:
Corinthians-Internacional  1-0
Figueirense-Santos  1-3
Vasco da Gama-Coritiba  2-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar