mandag den 27. august 2012

Dramatisk derby mellem Cruzeiro og Atlético Mineiro

Cruzeiro og Atlético Mineiro gav hinanden kamp til stregen i søndagens classico i Belo Horizonte. Duellen om herredømmet i storbyen endte 2-2, men de små 20.000 betalende tilskuere på Arena Independência blev ud over nogle fine mål også budt på 3 udvisninger og en suspension af kampen i godt 5 minutter, da kampens dommer blev overdænget af vand i forbindelse med udvisningerne til Leandro Guerreiro og Bernard. Arenaen rummede af sikkerhedsmæssige årsager kun fans fra Cruzeiro, men i stedet for at gøre kampen til en stor fest, viste de blå fans sig fra den kedelige side. Wallyson og Mateus stod for hjemmeholdets mål, mens Leonardo Silva og Ronaldinho Gaûcho scorede for gæsterne. Ronaldinho har fået spilleglæden tilbage i sin nye klub, og hans mål til 2-1 var af så høj  individuel klasse, at det havde fortjent at afgøre slaget. Det samme kan man dog også sige om Leonardo Silvas udligning. Atlético Mineiro holder 1. pladsen i Serie A, hvor ”O Galo” har et point ned til Fluminense. Cruzeiro ligger nede som nr. 8 med 7 points op til den attraktive Top 4.
 
Se målene fra Cruzeiro-Atlético Mineiro

Resultater af søndagens kampe:
Bahia-Atlético Goianiense 1-1
Botafogo-Flamengo 0-0
Corinthians-São Paulo 1-2
Cruzeiro-Atlético Mineiro 2-2
Figueirense-Coritiba 3-1
Internacional-Grêmio 0-1
Sport Recife-Náutico 0-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar