søndag den 19. august 2012

Fluminense-angriber kopierer Mario Balotelli

Fluminense satte 3 points ind på kontoen, da "O Tricolor" hjemme på Raulino de Oliveira besejrede Sport Recife med 1-0. Samuel havde fået chancen fra start i stedet for den karantæneramte Fred, og den 21-årige angriber slog til med kampens eneste mål med godt en håndfuld spilleminutter tilbage. Den unge forward var hurtigt over et indlæg fra venstre backen Carlinhos, og den teknisk set svære afslutning endte i nettet bag en forbløffet Magrão. En fantastisk flot scoring, som Samuel efterfølgende fejrede på ren Mario Balotelli manér. Sejren var fortjent nok ud fra spil og chancer, men uden sin normale anfører og skarpretter måtte de 5.283 betalende tilskuere vente længe på den forløsende scoring. Fluminense rykker op på siden af duksen Atlético Mineiro, der dog bevarer 1. pladsen i Serie A på reglen om flest sejre. Sport Recife ligger nede som nummer 18, og den nytiltrådte træner Waldemar Lemos får sit hyr med at hive "Løverne" op over nedrykningsstregen
 
Náutico hentede også en sen 1-0 sejr, da man hjemme på Aflitos tog imod Bahia. Anfører Martinez leverede en klassekasse, da midtbanespilleren med bare 2 minutter igen bombede læderet op i det ene målhjørne uden chance for Marcelo Lomba. Náutico avancer til 10. pladsen i tabellen, mens Bahia fortsat befinder sig på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Se målet fra Fluminense-Sport Recife

Se målet fra Náutico-Bahia

Resultater af lørdagens kampe:
Fluminense-Sport Recife  1-0
Náutico-Bahia  1-0
São Paulo-Ponte Preta  3-0
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar