torsdag den 16. august 2012

Sort dag for Rogério Ceni og São Paulo

Målmandslegenden Rogério Ceni og hans São Paulo havde en elendig dag på kontoret i onsdagens udekamp mod Náutico. Storklubben måtte indkasserede en øretæve på 3-0, og det efterlader São Paulo med tre nederlag i træk. Pinslerne startede i 1. halvleg, hvor Kieza på straffe og Araújo satte bolden ind bag Rogério Ceni, og i 2. halvleg kom den rutinerede keeper selv på måltavlen efter nogle værre fumlerier i eget felt. Selvmål tæller som bekendt ikke i statistikken, og dermed står São Paulo-anføreren fortsat noteret for 104 scoringer i sin lange karriere. São Paulo ligger efter 17 spillerunder nede på en skuffende 8. plads, mens oprykkerne fra Náutico befinder sig på 12. pladsen i tabellen.

Ærkerivalerne fra Palmeiras kunne til gengæld glæde sig over en hjemmesejr på 1-0 over Flamengo. Den argentinske angriber Hernán Barcos scorede kampen eneste mål efter en god halv times spil, men den langsomme gengivelse viser, at scoringen burde have være annulleret for offside. Gæsterne var kort tid forinden blevet reduceret til 10 mand efter en udvisning af Ibson, og Rio-holdet formåede ikke at overvinde denne modgang. Pokalmestrene fra Palmeiras rykkede med sejren op over nedrykningsstregen, mens Flamengo ligger midt i rækken med hele 9 points op til Top 4.

Se målene fra Náutico-São Paulo

Se målet fra Palmeiras-Flamengo
  
Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-Atlético Mineiro 1-1
Botafogo-Sport Recife 2-0
Cruzeiro-Fluminense 1-1
Grêmio-Portuguesa 1-2
Náutico-São Paulo 3-0
Palmeiras-Flamengo 1-0
Ponte Preta-Bahia 0-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar