fredag den 10. august 2012

Ronaldinho stod fadder til Atlético-sejr

Stopperen Réver blev matchvinder, da Atlético Mineiro tilbageerobrede 1. pladsen i Serie A via en 1-0 sejr over Coritiba. Sejrsmålet faldt i begyndelsen af 2. halvleg, hvor Ronaldinho sendte et perfekt slået hjørnespark ind i panden på den store anfører til stor glæde for de små 20.000 betalende tilskuere på IndependênciaBelo Horizonte. "O Galo" (Hanen) fører rækken med ét point ned til Vasco da Gama, og så har Atlético desuden en kamp til gode. Atlético og Vasco spiller topkamp på søndag kl. 21.00, og duellen transmitteres direkte på TV2 SportCoritiba ligger nede som nummer 15 i betænkelig nærhed af nedrykningszonen.

Ponte Preta og Grêmio spillede begge til nullet i mødet på Moisés LucarelliCampinas. Det var en jævnbyrdig forestilling, hvor hvert hold dominerede hver sin halvleg. Med resultatet 0-0 beholder Grêmio sin plads i Top 4, men gauchoerne taber terræn i forhold til de tre foranliggende hold, der alle vandt sine midtugekampe. Oprykkerne fra Ponte Preta ligger lunt midt i rækken med lige stor afstand til Top 4 som til de 4 nedrykningspladser.

Se målet fra Atlético Mineiro-Coritiba

Resultater af torsdagens kampe:
Atlético Mineiro-Coritiba 1-0
Fluminense-São Paulo 2-1
Ponte Preta-Grêmio 0-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar