torsdag den 9. august 2012

Første seniormål af Santos' næste store stjerne

Santos' tamme angreb vågnede op til dåd, da Cruzeiro blev sendt til Belo Horizonte med et 4-2-nederlag i bagagen. Felipe Anderson, stortalentet Victor Andrade, Durval og Bill scorede for "O Peixe", mens Borges (tidligere Santos) og Bill nettede for gæsterne. Det var Victor Andrades første mål i seniorkarrieren, og det bliver spændende at følge, hvor langt den 16-årige angriber kan nå. Santos er jo kendt for sin talentfabrik, som har opfostret stjerner som Robinho og Diego og senest Ganso og NeymarVictor Andrade bliver garanteret den næste i perlerækken. Onsdagens sejr betyder, at "O Peixe" får lidt luft i forhold til nedrykningsstregen, mens Cruzeiro omvendt taber terræn i forhold til Top 4. 
 
De nuværende Copa Libertadores-mestre fra Corinthians fik overraskende kun 1-1 i hjemmekampen mod Atlético Goianiense. Ricardo Bueno bragte gæsterne foran efter et godt slået frispark af højre backen Marcos, men Paulinho fik udlignet med et lille kvarter igen. De brasilianske mestre fra Corinthians ligger midt i rækken efter de 15 spillede runder, mens Atlético Goianiense fortsat ligger nede og roder som nummer næstsidst.

Se målene fra Santos-Cruzeiro

Se målene fra Atlético Goianiense-Corinthians

Resultater af onsdagens kampe:
Bahia-Portuguesa 0-0
Botafogo-Palmeiras 1-2
Corinthians-Atlético Goianiense 1-1
Figueirense-Flamengo 0-2
Internacional-Náutico 0-0
Santos-Cruzeiro 4-2
Sport Recife-Vasco da Gama 0-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar