torsdag den 30. august 2012

Atlético Mineiro sejlede ind i broen

Topholdet Atlético Mineiro måtte skuffende nøjes med 2-2 i onsdagens hjemmekamp mod oprykkerne fra Ponte Preta. Danilinho og Guilherme bragte "O Galo" foran i 2 omgange, men begge gange fik højre backen Cicinho udlignet for "Den Sorte Bro". Atlético havde fortjent at vinde kampen, men man manglede effektiviteten i angrebet. Forsvaret har det heller ikke for godt for tiden, da det er anden kamp i træk man lukker 2 mål ind. Ronaldinho Gaûcho spillede hele kampen for Atlético, og R49 gav utallige gange prøver på sit store repertoire.  Den tidligere Barcelona-stjerne er ved at nærme sig noget, der kunne ligne landsholdsform. Atlético Mineiro holder 1. pladsen i Serie A med ét point ned til Fluminense. Ponte Preta ligger på 14. pladsen med 8 points ned til nedrykningsstregen.

Cruzeiro nærmer sig Top 4 efter 2-0 sejren over Atlético Goianiense. Borges og Wellington Paulista (straffe) sørgede for gæsternes mål, mens hjemmeholdet må ærgre sig over et brændt straffespark. Holdets målmand, anfører og normale sikre straffesparksskytte Marcío sparkede ved stillingen 0-1 simpelthen bolden forbi målet til stor ærgelse for de kun 2.675 betalende på Serra Dourada i Goiânia. Cruzeiro ligger på 6. pladsen med 4 points op til Copa Libertadores-pladserne, mens Atlético Goianiense fortsat befinder sig under nedrykningsstregen med 4 points op til redningen.

Se målene fra Atlético Mineiro-Ponte Preta

Se målene fra Atlético Goianiense-Cruzeiro

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goainiense-Cruzeiro  0-2
Atlético Mineiro-Ponte Preta  2-2
Coritiba-Internacional  1-0
Fluminense-Corinthians  1-1
Grêmio-Vasco da Gama  2-0
Náutico-Figueirense  3-2
Portuguesa-Palmeiras  3-0
Santos-Bahia  1-3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar