torsdag den 16. august 2012

Bundproppen holdt stand mod Ronaldinho & Co.

Topholdet Atlético Mineiro fik overraskende kun 1-1 med hjem fra besøget hos bundproppen og navnebrødrene fra Goianiense. Hjemmeholdet fik en forrygende start, da Ernandes bragede kuglen i kassen, men Joílson gjorde arbejdet vanskeligere for sine holdkammerater, da han så direkte rødt midt i halvlegen. Atlético Goianiense kæmpede dog heroisk videre og med god hjælp af stolperne lykkedes det at få det ene point i hus. Stortalentet Bernard sørgede for topholdets enlige træffer efter en lille halv times spil. Bernard er lille i højde, men han forstod at stige godt til vejs, da han headede udligningen ind. Atletico Mineiro holder med resultatet fast i 1. pladsen i Serie A og fastholder desuden forspringet til rækkens nummer 2 fra FluminenseAtlético Goianiense avancerer en enkelt plads i tabellen og overlader lader sidstepladsen i Figueirense.

Fluminense hentede ligesom topholdet også et enkelt point qua 1-1 mod Cruzeiro. Wellington Paulista bragte Cruzeiro foran på et lidt kontroversielt mål (arm eller ikke arm på bolden), men Fred fik udlignet kort før pausen via en flot frisparkskombination. Farlige Fred er nu oppe på 9 scoringer i Serie A i denne sæson, og det giver en førsteplads på rækkens topscorerliste. Der var stor jævnbyrdighed i spillet på banen, men også i de efterfølgende brokkerier. Begge klubber følte sig nemlig snydt for et straffespark. Fluminense ligger som sagt 2'er i tabellen, mens Cruzeiro er nede som nr. 7 med 4 points op til Top 4.

Grêmio bevarer indtil videre sin plads i Top 4, men gauchoerne skuffede på Olímpico med 1-2 mod Portuguesa. Ananias og Bruno Mineiro bragte oprykkerne på 2-0 inden at Kléber fik pyntt på resultatet kort før tid. Grêmio kan i aften risikere at måtte overgive sin plads i Top 4 til ærkerivalerne fra Internacional, der dog kommer på en svær opgave mod Corinthians. Portuguesa med den tidligere landsholdsspiller Dida mellem stængerne rykker med sejren op som nr. 11 med 6 points ned til nedrykningsstregen.

Se målene fra Atlético Goianiense-Atlético Mineiro

Se målene fra Cruzeiro-Fluminense
Se målene fra Grêmio-Portuguesa

Resultater af onsdagens kampe:
Atlético Goianiense-Atlético Mineiro  1-1
Botafogo-Sport Recife  2-0
Cruzeiro-Fluminense  1-1
Grêmio-Portuguesa  1-2
Náutico-São Paulo  3-0
Palmeiras-Flamengo  1-0
Ponte Preta-Bahia  0-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar