torsdag den 23. februar 2012

Vasco brød næsten 3 års forbandelse

Vasco da Gama er i finalen i Taça Guanabara, som er den første delturnering i kampen om Rio-mesterskabet. I onsdagens semifinale fik ærkerivalerne fra Flamengo ellers en drømmestart med et mål af Vágner Love efter bare 2 minutter, men Alecsandro og Diego Souza fik vendt kampen til en sejr på 2-1. Vasco havde ikke vundet over Flamengo i små 3 år, så sejren smagte ekstra sødt for holdet fra São Januario. Mon ikke de mange Vasco-fans i den forbindelse sender en venlig hilsen til Flamengo-angriberen Deivid, der ved stillingen 1-1 stod for århundredes største afbrænder (se andet indlæg).
I finalen skal Vasco op mod enten Botafogo eller Fluminense, der afvikler deres semifinale i aften/nat.
 
Se målene fra Vasco da Gama - Flamengo
     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar