torsdag den 23. februar 2012

Av-av, sikken en afbrænder!

Det blev Vasco da Gama, der tog finalepladsen i Taça Guanabara, men det var Flamengo-angriberen Deivid, der stjal overskrifterne efter onsdagens derby i Rio de Janeiro. Deivid brændte nemlig århundredes chance, da han blev spillet helt blank foran målet af højrekanten Leo Moura. Det fremgår af videoen neden for, hvor kæmpe-kæmpe stor chancen var, og hovedpersonen var selvfølgelig efterfølgende ulykkelig over den store afbrænder:
"Det var den største afbrænder i mit liv. Den er umulig af forklare. Det var utroligt. Jeg er ikke her for at tabe, men jeg må tage mit ansvar for nederlaget" (Kilde O Globo).
Deivid & Co har stadig mulighed for at ende som Rio-mestre i 2012, men det kræver, at Flamengo vinder Taça Rio, som er delturnering nummer 2. Rio-mesterskabet består nemlig af 2 delturneringer, hvor de 2 vindere til allersidst spiller en grande finale om det samlede mesterskab.
 
Av-av for en afbrænder, Deivid!
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar