søndag den 26. februar 2012

Neymar arkitekten bag tennissejr

Neymar åbnede og lukkede festen, da Santos besejrede Ponte Preta med hele 6-1 i den 10. spillerunde af Campeonato Paulistão. Den unge driblekonge leverede ud over de 2 scoringer også 2 assister, og dermed var vejen banet for den 5. sejr i træk til Muricy Ramalhos mandskab. Op til kampen havde netop træner Ramalho appelleret til dommerstanden om at beskytte Neymar, der i den sidste kamp mod Comercial var offer for hele 10 frispark. Det siger sig selv, at ingen spiller kan holde til sådan en belastning igennem længere tid, og hvis Neymar også skal spille som 30 årig skal der træffes nogle foranstaltninger. Kampens dommer havde tilsyneladende lyttet godt til Ramalhos bekymringer. I hvert fald blev Ponte Preta tildelt hele 3 udvisninger, hvoraf de 2 var for forseelser på netop Neymar. Den fremtidige deal må være, at dommerne begynder at beskytte "enerne" bedre, og så samtidigt straffe disse konsekvent, såfremt de trækker "film-kortet". Men nu tilbage til måltavlen. Her kom anfører Edu Dracena også i centrum med 2 scoringer, mens hjemmeholdets  sidste mål blev sat ind af Paulo Henrique Ganso og Ferron (selvmål). For Ponte Preta var det venstre backen Uendel, der i starten af 2. halvleg sørgede den enlige træffer til "Den sorte Bro".
Santos bringer sig med sejren op på 3. pladsen i grundspillet med 5 points op til duksen Corinthians. Netop Santos og Corinthians støder sammen på søndag på Vila Belmiro (Santos' hjemmebane), og det kan ikke blive andet end en lækkerbisken. Det ubesejrede tophold mod det mest scorende mandskab i turneringen, og så er det hele krydret med stjerner som Neymar, GansoLiedson, Adriano (måske), Alex m.fl. Men inden da skal det brasilianske landshold på tirsdag spille en træningskamp mod Bonien, ligesom Corinthians og Santos uden sine landsholdsspillere i midtugen skal op mod hhv. Catanduvense og Guarani.
   
Se Santos' opvisning mod Ponte Preta
        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar