mandag den 22. juli 2013

Eks-landsholdsspiller hård ved barndomsklubben

Internacional tog sin fjerde gevinst på stribe, da "O Colorado" (De Røde) på den midlertidige hjemmebane i Caxias do Sul besejrede Flamengo med 1-0.

Stopperen Juan med de 82 landskampe på CV'et scorede sejrsmålet i overtiden efter en fejl af gæsternes keeper Felipe. Den 34-årige Juan er udviklet i Flamengo, og han valgte derfor at holde lav profil efter den vigtige scoring.

Kampen var ellers en jævnbyrdig affære, hvor uafgjort nok havde været det mest retfærdige resultat. Internacional rykker med sejren op på 4. pladsen i Serie A med ét point op til førerholdet Botafogo. Flamengo rutcher ned på 15. pladsen med to points ned til nedrykningsstregen.

Et mere detaljeret referat af kampen kan læses på http://crflamengo.dk/, hvor der også er highlights fra matchen.

Se målene fra Internacional - Flamengo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar