mandag den 16. juli 2012

Triple M i hopla for Grêmio

Grêmio stod for søndagens højdepunkt i den brasilianske Serie A, da man på fremmed græs klaskede Cruzeiro med 3-1. Triple M (Marcelo Martins Moreno) var i hopla med 2 mål og et oplæg til gladiatoren Kléber, mens Wellington Paulista i overtiden scorede hjemmeholdets trøstmål  . Marcelo Moreno er boliviansk landsholdsspiller, men han har faktisk også spillet U/18 og U/20-landskampe for Brasilien. Angriberen har da også tilbragt det meste af sin karriere i sambalandet, og han er nu tilbage efter 3 år i europæisk fodbold med ophold i Shakhtar Donetsk, Werder Bremen og Wigan.Sejren betyder, at Grêmio rykker op på 7. pladsen med et enkelt point op til Top 4, og det sker bl.a. på bekostning af Cruzeiro, der må ned som nr. 10.
Se målene fra Cruzeiro-Grêmio

Resultater af søndagens kampe:
Bahia-Flamengo 1-2
Botafogo-Fluminense 1-1
Cruzeiro-Grêmio 1-3
Internacional-Santos 0-0
Palmeiras-São Paulo 1-1
Sport Recife-Portuguesa 2-1
Vasco da Gama-Atlético Goianiense 1-0

Ingen kommentarer:

Send en kommentar